Den del af hjernen vi tænker med, hedder pandelappen. Den sidder forrest på hjernen. Og her kommer så det spændende: pandelappen vokser over tid, når vi motionerer regelmæssigt. Det er en overraskelse for mange. Når man måler tykkelsen på pandelappen hos raske mennesker, der dyrker regelmæssig motion, kan man se, at pandelappen er vokset. Den er som en muskel, der vokser når den bruges. Som al anden træning kræver resultater tid. Det tager måneder for pandelappen at vokse.

Men det modsatte er også tilfældet. Hvis vi ikke bevæger os, så bliver vores hjerne mindre. Lad os tage pungdyret koalaen som eksempel. Den laver ikke andet end at sidde stille hele dagen og spise i et eukalyptustræ. Den klatrer ikke ud i naturen efter føde. For gennem evolutionen er dens fordøjelse og næringsbehov udviklet til et minimum. Den kan få nok næring fra eukalyptusblade. Det har betydet, at dens hjerne er blevet mindre gennem evolutionen.

Men for mennesket er det omvendt, fordi vi har bevæget os gennem 1,8 millioner år. Og en stor hjerne er nødvendig for at kunne lave komplekse bevægelser. Neuroforskere siger med et glimt i øjet, at der ikke er andre organer i kroppen, hvor størrelsen har så stor vigtighed. Studier har vist, at mennesker med mindre hjernestørrelse i hippocampus, vores hukommelsescenter, har en større risiko for at udvikle demens. Og de har tendens til at klare sig mindre godt i hukommelsestests.